Ridning i moserne

Karlslunde, Karlstrup og Engstrup moser er et stort naturområde, hvoraf størstedelen er ejet af Naturstyrelsen. Ridesporene i området giver mulighed for en fin ringrute.

I forbindelse med klimatilpasnings- og naturprojektet i moserne, som har givet vandløbene deres snoede forløb tilbage, er der forbedrede forhold for ridende ved både ridespor og bredere ridestier i et separat stisystem fra grusstierne.

På nogle strækninger er der brede ridestier, hvor man kan ride to og to ved siden af hinanden, og på andre strækninger er der et smalt ridespor langs grusstien. Følg skiltene, og se nærmere på ringruten under ”Rute”.

Det er ikke tilladt at ride på grusstierne, da det ødelægger dem, særligt i vådt vejr. Hvor der ikke er ridespor i grus, må der rides i græsrabatten.

For at forhindre oversvømmelser i boligområderne, bliver moserne brugt til opsamling af regnvand. Derfor vil der være nogle perioder, hvor ridesporene er oversvømmede. Det anbefales ikke at benytte området, når det er tilfældet, for ridning på grusveje kan ikke benyttes som alternativ.

Fra moserne kan man via Hedebostien, som fører under motorvejen, ride videre til Firemileskoven og Karlslunde Skov.

Det kan du i app'en

Route