Kanonbatterier i Tune

Langs Tunestillingen fra Roskilde Fjord til Køge Bugt blev der anlagt 22 kanonbatterier med i alt 82 kanoner. To af dem blev anlagt hér ved Tune, stillingens midtpunkt.

På græsset lige bag Tunehallerne lå det ene af to kanonbatterier i Tune. Det andet lå kun 100 meter derfra, hvor villaerne i Tunehøj-kvarteret nu ligger.

Batteriet bag hallerne, det nordre, havde fire nicentimeters kanoner (til granater med diameter på ni cm). Det søndre batteri havde fire tolvcentimeters kanoner.

Kanonerne blev placeret med ca. 20 meters mellemrum i nedgravede standpladser, hvor de blev anbragt på planker. Udover et skærmtag, hvor besætningen kunne søge ly, var der et mindre ammunitionsdepot lige ved kanonerne. Ca. 100 meter fra batterierne blev der anlagt to rækker med yderligere fire ammunitionsmagasiner.

Skjult for fjenden

Batterierne var placeret, så de ikke umiddelbart var synlige for fjenden og dermed indbød til at blive beskudt. Samtidig måtte de ikke være for langt væk fra selve stillingen, så man risikerede, at kommunikationen blev afbrudt.

Det ene batteri skulle i udgangspunktet skyde i retning af Snoldelev kirke, det andet i retning af Tjæreby. Til at angive den præcise indstilling af kanonerne i forhold til deres mål blev der oprettet observationspladser i træerne omkring.

Det var afgørende for et forsvarsanlæg, at man rådede over kanoner, der kunne ramme fjendens artilleri på afstand og forhindre landgange, overgange over broer/vandløb m.m.

Der blev oprettet 22 faste batterier langs Tunestillingen. Ved oprettelsen gav hærens overkommando ordre til artillerikommandoen om at finde i alt 82 kanoner blandt kanonerne i magasiner og på Københavns befæstning.

Spørgsmålet var, hvor meget man skulle svække befæstningen for at sikre den nye stilling, og artillerikommandoen spurgte derfor, om den afgørende kamp skulle kunne føres her – eller foran befæstningen.

Overkommandoen svarede uldent, at der ved Tunestillingen ”eventuelt” skulle føres en alvorlig kamp, der kunne få ”en afgørende kamps karakter”.  

Dette blev af artillerikommandoen forstået sådan, at man ikke satsede på Tunestillingen til den afgørende kamp, og at man derfor skulle kunne transportere kanonerne ind til Københavns befæstning. Kanonerne blev valgt derefter, og der blev lagt planer for, hvordan man hurtigst muligt skulle kunne trække dem tilbage til Vestvolden.

Det kan du i app'en